|
 |
 |
 |
Første gang EK stiftede bekendtskab med "partnering" var i 50'erne. På det tidspunkt var man imidlertid ikke bekendt med ordet partnering. Men idéerne i nutidens partnering gik på flere områder igen.
De første store partneringopgaver, som EK udførte i 50'erne, var større boligbyggerier udført i håndværkerkonsortier. Selvom konsortiemedlemmerne både var bygherrer og udførende, anvendte man de samme nøgleord, som i dag fremføres i partneringmodeller.
EK deltog i 50'erne i projekter af denne type ved byggerier, der omfattede ca. 900 lejligheder. Disse opgaver blev udført i høj kvalitet med et tilfredsstillende resultat for både bygherrer, entreprenører og rådgivere og var en medvirkende årsag til skabelsen af en voksende egenkapital i EK-gruppen.
|
 Venskabsbyerne, Roskildevej, Frederiksberg
|
|
|
I 60'erne og i begyndelsen af 70'erne, hvor efterspørgslen på boliger var meget stor, anvendte EK erfaringerne fra 50'erne. Flere professionelle bygherrer dannede hold med teknikere og entreprenører til gennemførelse af større boligbyggerier.
Et af de største boligbyggerier, EK udførte for "fremmed" bygherre efter partneringmodellen, var Jersie Strandby for Villabyernes Boligselskab i Solrød – ca. 400 lejligheder - der omregnet til nutidskroner havde en entreprisesum på ca. 350 mio. kroner.
|
 Jersie Strandby, Solrød, og Muret Forsøgsbyggeri, Albertslund
|
|
|
Håndværkerkonsortiemodellen blev også anvendt i denne periode, og der blev gennemført opgaver som "Muret Forsøgsbyggeri" i Albertslund og i Værløse – i alt ca. 550 lejligheder.
I midten af 70'erne kom oliekrisen og dermed den store nedgang i byggesektoren, men idéerne og erfaringerne fra de tidligere partneringopgaver forblev en vigtig bestanddel i EK's løsning af visse typer byggeopgaver - især de, der hos EK kaldes "selvskabte totalentrepriser".
|
EEK's partneringmodel
EEK har siden 1990 gennemført partnering og modificerede partneringopgaver, som tilsammen udgør flere hundrede millioner kroner.
Fælles for disse opgaver har været:
- åbenhed blandt alle involverede parter
- ingen tvister løst ved formelle midler
- de økonomiske rammer er overholdt
- højt kvalitetsniveau
- underentreprenører og leverandører har i meget stor udstrækning været de samme på alle opgaverne
- håndværkere har i meget stor udstrækning været de samme
- der er samarbejdet på alle planer
og alle har følt arbejdsglæde under samarbejdet! |
EEK's modificerede partneringmodel bygger alene på en holdningsmæssig ledelsesstil - en ledelsesstil, som også indgår i EEK's uddannelsesstrategi af projekt- og byggeledere.
Ved flere af de tidligere opgaver har der inden udførelsen – i program- og projekteringsfasen – mellem bygherrens teknikere og EEK A/S været indgået samarbejdsaftaler, hvor spilleregler og konfliktløsningsmodeller er blevet præciseret.
Et af de meget successkabende kriterier i EEK's modificerede partneringmodel har været erfaringerne med faste underentreprenører fra de tidligere omtalte partneringopgaver fra 50'erne og 60'erne. |
|

|
Faste samarbejdspartnere
Det mangeårige og faste samarbejde har medført , at idéerne i partnering har kunnet overholdes og gennemføres af de enkelte håndværkere i de samarbejdende firmaer. ALLE KENDER ALLE OG ALLE HJÆLPER ALLE.
Dette er muligt, fordi de samarbejdende firmaer alle baserer deres forventninger på: |
- trofasthed over for medarbejdere og vilje til at fastholde medarbejdere
- indstilling om at tilknytte og uddanne de bedst egnede medarbejdere til netop denne opgave-type
- indstilling til at undgå faggrænser
- åbenhed i alle forhold
- konfliktløsende indstilling - også håndværkere indbyrdes
- ensartet holdning til indtjeningsniveau - også blandt håndværkere
- overholdelse af mundtlige aftaler
- alle er indstillet på at hjælpe alle
- alle skal føle arbejdsglæde
|
|

|
Holdningen i denne mangeårige samarbejdsform danner et meget væsentligt grundlag for (det modificerede) partneringsamarbejde.
Et andet væsentligt kriterium er, at alle er med fra starten af opgaven. Alle er med baggrund i kendskabet til de øvrige samarbejdsparter med til at skabe de bedste idéer, således at det er muligt at gennemføre en opgave økonomisk fordelagtigt for bygherren. |
| Forløbet ved en partneringaftale |
Fase 1
| |
| Workshop: | Alle hovedparter i byggeriet deltager, finder fælles mål og skaber fælles holdninger (teambuilding). Charter udarbejdes (spilleregler, succeskriterier, vision, konflikthåndtering).
|
| Program: | Byggeprogram udarbejdes, og byggeriet budgetteres.
|
| Faglige workshops: | Inddragelse af øvrige partnere (parter).
|
| Projektforslag: | Projektforslag udarbejdes, og budget tilrettes. |
Fase 2
| |
| Faglige workshops: | Inddragelse af øvrige partnere (parter).
|
| Projektering: | Opgaven projekteres, og der udarbejdes evt. fast prisaftale.
|
| Udførelse: | Byggeriet udføres.
|
| Aflevering: | Byggeriet afleveres og ibrugtages. Drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner udarbejdes. |
Fase 3
| |
| Evaluering: | Samarbejdet evalueres, og der udveksles sluterfaringer (alle parter). |
|
|
 |
|
 |
|
|
|